Vores historie

Hvorfor har vi stiftet Take A Breath?

Tiden er noget, vi alle tager for givet. Vi skubber rundt i vores kalender, vi laver plads til et ekstra møde, vi løber den ekstra mil for at nå den sidste deadline.

Vi jonglerer alle sammen med mange bolde i luften hver eneste dag – inderst inde velvidende om, at tid er vores vigtigste ressource. Tid er den eneste ressource, der ikke kan sættes i banken og akkumuleres til senere brug. Derfor skal den tid, du bruger, bruges rigtigt.

High performance hjælper dig med at være til stede i nu’et. At være dit optimale, naturlige selv, og derved at være med til at skabe vedvarende resultater i samspil med dine kolleger og jeres organisation. Vi tror på, at glæden skal være en del af det, vi gør hver eneste dag.

Det har dog ikke altid været tilfældet for os bag Take A Breath. Vi har presset på med job, karriere, uddannelse og sport. Vi har hele tiden skulle nå rundt om næste hjørne – nå et nyt mål eller løse en problemstilling. Det store wake up call for os var at sige farvel til flere meget nære relationer, hvis livslængde blev begrænset grundet følgerne af deres Muskelsvind.

Derfor startede vi Take A Breath.

For netop at arbejde på at skabe mening hver dag og sikre, at trivsel og præstation går hånd i hånd. I Take A Breath lever vi efter mottoet “Make it Count!”, da vi inderligt tror på, at det gode liv får de mest gunstige rammer, når vi som individer tager os selv og andre seriøst, og når vi kærer om de ting, vi bruger vores tid på.